Profile index
Contact

Sponsor


Endelave Rundt
Ny sejlads-Ny rekord... beretning fra transport sejladsen samt turen rundt:
Lørdag eftermiddag ved 16 tiden drev jeg fra Kolding. Jeg sejler selv transport sejladserne, da der ikke er nogle af de sædvanlige gaster der er til rådighed denne weekend.
Turen går super med en del vind, 2 reb i storsejlet og fra ved Vejle fjord også med fok, meget offensiv sejlads hvor der først fra Juelsminde kommer gang i den, og farten ligger mellem 17 og 20 knob. Jeg var fremme ved Snaptun kl. 19.30 til en lunken grill med et par gode pølser mm.

<i>Endelave Rundt</i>

Lørdag morgen kom Frederik Sparvath og Chris Keene Pedersen som sammen med mig skulle udgøre holdet. De er begge to rigtig gode sejlere, men har ikke sejlet på denne båd før.
Vi sejler ud i god tid, og ser vejret og start området an, vi bliver hurtigt enige om sejlførringen, og er klar!
Starten går 10,50 sammen med de store sejlbåde og en anden Trimmeran, vinden er dog noget ustabil (2-4 ms) i det smalle løb ved Snaptun, men vi får et godt tryk og ved første mærke runding for enden af løbet kommer Streecheren ud (nu ca. 3-4 ms)og vi sejler nu 8-16 knob helt ned til syd siden af Endelave, hvor vi sætter Genakkeren og bommer et par gange, det viser sig at vi kan holde den på BB halse med 12-20 knob hele vejen op til ”top mærket” på nordsiden af Endelave. Herfra er det kryds tilbage til mærket ved løbet. Vinden frisker lidt sidst på turen og vi ligger på ca. 11-13 knob i 5ms og har center skroget hængende til tørre op til flere gange.
Rundt mærket og op med Genakkeren igen og kryds lænse i mål igen en meget aftagende vind. Målgang efter 3 timer 2 min, det kan gøres på 2 timer med noget mere vind og det vil vi prøve næste år!!!

En god sejlads, Chris og Frederik havde en rigtig god oplevelse, som de gerne vil gentage…

Turen hjem forløb godt, total afslappende med fuld Stor og Genakker ind til 1 sm før Strib, hvor vinden gik fra Ø til S på et øjeblik. Herfra kryds indtil den gamle Lillebælt bro hvor vinden døde total, og i med jernet 4 timer tog turen hjem.

Her er film fra sejladsen...

Endelave rundt med ScanNet from Frederik Sparvath on Vimeo.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]
Info
Mirage - xoz
Galleri
Film
Link


• 6000 Kolding, Denmark • Tlf. +45 21 42 37 02